in austria vi

I snapped more photos on the way down the mountain than on the way up since it wasn't as hard on me and my legs, though my knees weren't excactly enjoying it. on the picture above you can see a little piece of the road we were walking on, which was very steep most of the time.

this is the candy we bought

these are the last photographs from the trip to Austria.

i østrig v

ejeren havde hampplanter mellem sine blomster

på det første billede kan man næsten se taget på det alm, Rotmoos Alm, vi er på vej op til. det er på den

mindre top til højre. jeg var ret ødelagt af at gå så stejlt i den tynde luft på det tidspunkt, må jeg indrømme, men bjergvand og banan gav mig energi til at fortsætte. det var også det hele værd: god mad og sindssygt flot udsigt. de andre dage var ret overskyede, så vi var heldige at kunne se så langt. stedet er kun tre uger gammelt. det forrige alm lå længere nede på bjerget og blev taget af en lavine i vinter.

i østrig iv

dette plus de to næste indlæg er fra sidste gå-dag i Østrig.

vi gik i omtrent seks timer og kom 1904 højdemeter op, men billeder af det kommer senere.

disse er fra turen til det første alm, som ikke var et helt rigtigt alm og som jeg ikke kan huske hvad hedder, og pausen dér. der var tusindvis af blomster. der var også mange køer, men ikke nogen der angreb eller muh'ede på uhyggelig vis. Tobias og jeg samlede lilla blomster.

i østrig iii

anden del af billederne fra Leutascher Geisterklamm.

gangbroen endte i Tyskland, så vi bestilte en currywürst med pomfritter og karryketchup. i skoven på vej tilbage til Østrig var der lige pludselig grænseløst. sejt. det lignede meget en dansk skov, bare mere klippeagtig og bakket. og varm.

i østrig ii

eep

EEP (taget af Tobias' far)

en sommerfugl der fulgte efter os

anden gå-dag tog vi til et sted der hedder Leutascher Geisterklamm, hvor der findes en lang gangbro langs bjergene, og under er der en stor flod. ret turistet, men meget flot. det siges at stedet er hjemsøgt, men jeg oplevede ingen skræk, bortset fra højdeskræk.

dette er første del af billederne fra den dag.

i østrig

Seefeld

her har der engang ligget en gletscher

vi var en uge i Seefeld, en skisportby nær Innsbruck i Østrig, med Tobias' forældre. når der ikke er sne på bjergene kan man gå på dem, og det gjorde vi tre af dagene. disse billeder er fra den første dag, hvor vi tog en nem rute fra ca. 1200 højdemeter til ca. 1700, og slappede af på bænkene ved Roßhütte. der var mange heste med store benmuskler og mange køer med klokker. vi blev nær angrebet af en vred tyr, men gemte os bag et stødhegn da den kaldte på to af sine tyrevenner. jeg lærte at køer er lidt uhyggelige. jeg lærte også, at man siger "Grüß Gott" når man møder folk på bjerget, og ikke bare "hej". de har i det hele taget mange måder at sige farvel på: ekspedienten i eurospar sagde farvel til os på fire forskellige måder, da vi pakkede vores varer ned, let forvirrede.

der kommer i hvert fald fire indlæg mere med billederne fra østrig. :o